Ædelstenens former og farver repræsenteret i smykker

Carré smykkedesign karakteriseres som havende et stort fokus på individualitet og det unikke i hvert et smykke, såvel som i den kvinde, der bærer det. 

Carre Smykker blev grundlagt i 1991 af Shiri Rosenzweig, som er både dansk og israelsk. Gennem sine familiemedlemmer i Israel fik hun muligheden for at komme helt tæt på ædelstenens smukke univers, eftersom de handlede med diamanter. Shiri selv blev begav sig ind i branchen, og påbegyndte sin karriere som smykkedesigner med ædelstenene i centrum som hendes primære kilde til inspiration.

Sådan er det stadig i dag, hvor kollektionerne tager udgangspunkt i hver en enkeltstens udformning, som fra naturens side er ganske unik. Derfor er smykkerne også ganske specielle og enestående, og taler til det enestående i hver af de kvinder, der bærer dem. Ikke alene udtrykker smykkedesignet historien bag stenen – det udtrykker også historien og personligheden i deres ejere.  

De mange smukke ædelsten i alverdens farver og udformninger – såsom safirer, agater, kvarts, rubiner, smaragder samt koraller og ferskvandsperler – er Carré Smykkers varemærke. Men antikke, eksotiske smykkefremstillingsteknikker er ligeledes placeret i hjertet af Carrés værdier, og er ligeledes med til at adskille Carré fra andre smykkedesignere. Carré værdsætter sin egen og smykkedesignets historie, og bringer det til live i de mange forskellige kollektioner gennem forskellige ædle metaller og smykkesten.

Carré Smykker står for det farverige, det unikke og det sentimentale. Den dag i dag er det stadig Shiri Rosenzweig, der er øverste hoved bag designet, og hun sørger for, at disse værdier består – som da hun første gang mærkede inspirationen som en del af den israelske ædelstenshandel. Et køb af et smykke fra hvilken som helst af Carré Smykkers mange kollektioner er stadig et køb af et stykke håndværk, der er resultatet af en enorm kærlighed til de naturlige og unikke farver og former, der er at finde i ædelstenenes univers.