Alt du skal vide om ferskvandsperler

Hvis du godt kan lide smykker, så har du garanteret været interesseret i det store boost af perlesmykker på markedet. Mange danske smykkedesignere elsker at bruge ferskvandsperler i alt fra øreringe til halskæder. Her kan du læse alt, hvad du skal vide om ferskvandsperler.

Hvorfor er der så stor forskel på prisen af perler?

Du har måske være overrasket over, hvor billige naturlige perler kan være, men der er faktisk stor forskel på prisklassen. De dyreste perler på markedet kommer fra saltvandsmuslinger. De er sværere at kultivere end ferskvandsperler, hvilket gør dem dyrere. Derudover er de som regel også mere glansfulde end ferskvandsperler, hvilket gør dem mere eftertragtede på markedet. Ferskvandsmuslinger er derimod nemme at kultivere, så de er nemmere at indfange. Muslingen er også større, så den kan lave flere perler samtidig. De er stadig smukke, men deres overflade er tit mere ujævn end saltvandsperler. Dog har de et tykkere lag perlemor, hvilket gør dem langt mere holdbare end saltvandsperler. Derfor er de perfekte til at lave smykker, som du kan bruge hver dag. Hvis du er interesseret i at lave dine egne smykker, kan du finde ferskvandsperler på nettet.

Hvordan laves ferskvandsperler?

Muslinger laver perler, når de for et fremmedlegeme ind. Det kan for eksempel være et sandkorn fra havbunden. For at gøre sandkornet mindre irriterende og ubehageligt, dækker muslingen det i mange lag af perlemor. Til sidst bliver sandkornet til en perle, som der ikke har skarpe kanter. Når man kultiverer perler, placerer man selv et sandkorn ind i muslingen og venter på, at den har lavet en perle. Man kan også sætte en lille figur ind, hvis man gerne vil have en perle med en speciel form. Det kan blandt andet være et hjerte eller en stjerne.