Etablering af grønt tag med sedummåtter

Etablering af grønt tag med sedummåtter

Kunne du tænke dig et grønt tag bestående af sedummåtter? Sedummåtter består af stenurter, som er hårdføre planter, der tåler både vind og vejr, og dermed er velegnede til grønne tage – og med sedummåtter sikrer du dig derfor et vellykket resultat. Sedummåtter er en nem løsning, når det kommer til at få et grønt tag, da disse er færdigt kultiverede, når de anlægges på taget, men denne løsning kræver imidlertid lidt kendskab til det forarbejde, der skal til for at anlægge sedummåtter. Nedenfor kan du læse om de ting, man skal sørge for, for at kunne etablere sedummåtter på taget – og dermed få det grønne tag, som man drømmer om.

Hvad skal man sørge for?

Når man gerne vil etablere sedummåtter, er der forskellige trin på vejen, som man skal sørge for. Det er først og fremmest vigtigt at finde ud af, om tagkonstruktionen kan holde til de ekstra kilo – dette drejer sig om ekstra 50 kg/kvm. Du kan spørge en byggesagkyndig til råds om dette. Herefter skal du undersøge hos kommunen, hvor langt der er til naboskel. Tagets hældning har også betydning for sedummåtterne, og denne skal ikke være over 12 grader – hvis den er dette, så skal en anden opbygning tages i brug end den her beskrevne. Du kan kontakte Nykilde.dk for råd og vejledning omkring opbygningen. Kanter og kantafslutninger skal tilpasses højden. Det er desuden meget vigtigt at sørge for, at tagmembranen er vand- og rodfast, så dette ikke beskadiges, og ellers skal der udlægges en ekstra form for beskyttelse. Dette kaldes rodspærrefolie. Kantafslutningslisten skal være i stand til at aflede regnvand. Når disse skridt er taget, er du klar til anlægningen af det grønne sedumtag, men først skal der udlægges substraruller, som sedummåtterne lægges ovenpå. Begge dele kan let skæres til med en hobbykniv. Det hele skal vandes godt igennem efter anlæggelsen.