Guide: Spær vejen af korrekt ved vejarbejde

Vejarbejde er enormt omfattende og dyrt arbejde, som påvirker utroligt mange udover dem, som bare udfører arbejdet. Der er mange krav og regler, som der skal leves op til, og vi kommer her med råd til, hvilket udstyr du skal erhverve dig, hvis du skal spærre en vej korrekt af i forbindelse med vejarbejde.

Trafikkegler

Når du skal sætte nye ruter op på grund af vejarbejde, så kommer du ofte ud for at skulle bruge kegler, som kan indikere over for bilisterne, hvor de skal holde sig inden for. Trafikkegler er særligt vigtige, når det, der normalt er to veje, bliver til en, og bilisterne skal navigeres på et mindre og snævert område en tidligere. De udfylder en essentiel rolle i de fleste typer af vejarbejde, og derfor skal du investere i mange af disse.

Blinklamper og belysning

Når mørket falder på, bliver det sværere at se noget. Mange finder det faktisk ubehageligt at køre i mørke. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du ikke bare tænker på, hvordan bilisterne finder vej om dagen, men også natten, hvor de måske først senere opfatter skilte og kegler, som skal dirigere dem. Blinklamper og belysning er her nødvendigt udstyr til dette scenarie.

Pullerter

Pullerter har, trods det lidt sjove navn, en vigtig funktion i forbindelse med vejarbejde. De fungerer på mange måder som trafikkegler, men skulle de blive kørt over, så bøjer de, så hverken bil eller pullert skades. Man sætter dem op i områder, hvor man godt ved, at der er risiko for, at de bliver kørt ved, selvom det selvfølgelig ikke er ideelt.