Sådan bliver du klar til at passe akvariefisk

Har du en drøm om at have et fint akvarie med farverige fisk? Så er du landet det helt rigtige sted. Der er ikke noget så skønt som at sidde og observere de livlige fisk i et akvarie. Det er både super hyggeligt og beroligende. Dog er der nogle praktiske ting, som skal være på plads, inden du kaster dig over fiskene i din nærmeste dyrehandel. Her kan du læse om, hvordan du bliver klar til at passe akvariefisk.

Vælg det rigtige akvarie

Selvom der findes akvarier i mange sjove former og størrelser, så er det ikke helt uden betydning, hvilket du vælger. Nogle fiskeracer har nemlig brug for mere plads end andre. Derudover er der fisk, som kan blive decideret skøre af at bo i et rundt akvarie. Derfor er det vigtigt, at du har en ide om, hvilke fisk der skal bo i dit akvarie, før du køber et.

Husk hygiejnen

Det er ikke kun os mennesker, der har behov for et sundt indeklima. Det har fiskene også. Det betyder at du skal installere en vandpumpe, som kan filtrere vandet løbende. En eheim pumpe er et godt bud, hvis du vil sikre dine fisks velværd.

Sæt dig ind i racerne

Det er alfa omega, at du har sat dig godt ind i fiskeracerne inden du anskaffer dig et akvarie fuld af fisk. Der findes nemlig flere fiskeracer, som ikke kan bo sammen med andre racer fisk. Det kan resultere i, at de kommer op og slås eller måske endda spiser hinanden. Derudover er det også vigtigt at vide, om racerne har nogle særlige behov. F.eks. noget bestemt foder eller ekstra mage gemmesteder.