3 værktøjer til optimalt at drive landbrug

Der er en grund til, at landbrug er en livsstil mere end en levevej, og det er fordi, det er mere omfattende, end man lige tror. At drive landbrug er ikke for sarte sjæle, men skulle du bryde den sociale arv og flytte fra byen for at drive landbrug, giver vi dig her tre meget konkrete værktøjer til, hvordan du kommer godt i gang med dit nye livsprojekt.

Ornespray – hvad pokker er det?

Det er faktisk et reelt ord og en anerkendt term inden for branchen. Man bruger en ornespray til at brunstiggøre og stimulere søer, så de er mere villige til at være sammen med ornen. Det svarer lidt til, når vi tager vores bedste deodorant på i byen – dette er bare markant mere effektivt.

Man sprøjter sprayen på soens tryne, og så vil man inden for ganske kort tid opleve en øget brunstighed.

Hold styr på vægten af grisene

En grisevægt er lidt anderledes end en normal vægt. Det er svært at flytte grise med menneskehånd, og derfor findes der grisevægte, som ligner en transportabel ministald, der gør det nemt at veje både små og store grise. De skal nemlig selv kunne gå op i vægten.

Med en grisevægt kan du sikre dig, at grisene udvikler sig ordentligt, og at smågrise fødes med den optimale vægt.

Rengøring er 50 % af dit arbejde

Ordentlige forhold og rengøring er alfa og omega, når du driver landbrug. Du vil helt sikkert støde på en masse nye produkter, blandt andet kvanol og kaustisk soda, som skal bruges til at rengøre stalde og andre udendørsområder.

Du skal i det hele taget være forberedt på, at ting tager meget længere tid, end man lige tror. Og så skal man gøre det igen dagen efter.