Sådan gør du dit køkken nemt at rengøre

I en travl hverdag kan det godt virker uoverskueligt, at skulle rengøre sit køkken i tide og utide. Det er dog noget de fleste går op i, da køkken hygiejnen har stor betydning for vores helbred. I dette indlæg får du derfor et par tips til, hvordan du gør rengøringen af dit køkken lidt nemmere med få tiltag.

Væk med nips

Selvom det kan være noget så hyggeligt at have nips stående hist og her, så er det ikke særlig praktisk, når det kommer til rengøringen. Hav derfor kun de ting som du bruger hyppigt fremme på køkkenbordet. På den måde bliver det nemmere for dig at tørre overfladerne af.

Mere stål

Det er ikke for sjov, at mange store køkkener primært består af rustfri stål. Stål er nemt at rengøre, og suger ikke diverse væsker til sig ligesom træ og andre bordplader gør. Vi bør derfor hylde stål, og inddrage mere af det i vores køkkenindretning.

Rene klude

Noget af det vigtigste, når man skal sikre en god køkkenhygiejne, er jævnlig udskiftning af klude og viskestykker. Bakterier sætter sig meget let i tekstiler, hvorfor det er vigtigt at skifte klud hver dag. På den måde har du også altid en ren klud ved hånden, så bordpladen let kan tørres over.

Lette rengøringsmidler

Der er med tiden kommet en del nye rengøringsmidler, som gør den hurtige rengøring markant nemmere. Du kan blandt andet finde en del sprays, som fordeler et let lag rengøringsmiddel og desinficering på bordpladen, låger og håndtag. Herefter tørres det over med en tør klud. Derudover kan du også finde flere forskellige slags rengøringsservietter, som kan smides ud lige efter brug.